Spis dig til bedre sundhed
Det er desværre ingen hemmelighed, at antallet af overvægtige i Danmark og i resten af verden er stærkt stigende. Fedme er et væsentligt problem for folkesundheden, og koster hvert år i tusindvis af danskere såvel livskvalitet og førlighed som selve livet. Fedme og overvægt er skyld i lidelser så som dårlige knæ på grund af overbelastning, et forringet blodomløb, og sygdomme i fordøjelsessystemet. Dertil kommer en forhøjet risiko for udvikling af livstruende sygdomme og tilstande å som visse former for kræft samt diabetes. Og endelig døjer mange overvægtige med et lavt selvværd og en ringe selvtillid, hvilket igen bidrager til nedsættelse af livskvaliteten.
Sund og nærende mad – en fornuftig investering
Hvor nogle mennesker er overvægtige på grund af et forringet stofskifte, som kan være hormonelt eller genetisk betinget, gælder det for langt de fleste, at deres overvægt skyldes et overdrevent indtag af mad med en for høj kalorie tæthed. Den usunde overvægt skyldes, med andre ord, at man indtager flere kalorier, end man når at forbrænde.
Dette kan hurtigt udvikle sig til en ond cirkel – er man blevet for tung, kan det være vanskeligt at få rørt sig, og opretholder man sit høje fødevare indtag samtidig med at man bliver mere og mere inaktiv, vil kiloene sætte sig. Derfor er det vigtigt, at du indleder dit vægttab med en planlægning af kosten. Du kan besøge en af de mange diætister, som er specialiseret inden for området, eller du kan følge et program hos dine lokale vægt konsulenter. Du vil hurtigt opleve, at du med blot få kostændringer kan komme rigtig langt – og snart vil du kunne begynde at træne aktivt, hvorpå dit vægttab virkelig vil tage fart.
Hvis du har brug for flere tips til din sundhed og din livsstil, kan du læse mere herom på liv-sundhed.dk