Sol og sundhed
Solens stråler er livgivende og vigtige for vores sundhed. Men nydes solen i alt for store mængder, kan den gøre skade og øge risikoen for hudkræft. Det er derfor vigtigt, at man nyder solen på en intelligent måde. De officielle råd lyder på, at vi skal holde os i skyggen og smøre os godt ind i solcreme under ophold i solen – men noget tyder på, at disse råd måske har været for restriktive. Ny forskning viser i hvert fald, at de gavnlige effekter ved solbadning langt overstiger de negative. Et studie viser, at folk, der nyder solen uden solfaktor i 15 minutter dagligt, lever længere, end folk der ikke gør. Det tyder altså på, at solens stråler er af helt afgørende betydning for vores helbred – og at solcreme kan blokere for denne gavnlige effekt. Nyd derfor solen for en kort stund uden solcreme i det daglige. Det er selvfølgelig vigtigt, at man holder sig inden for sin egen sol tolerance, og denne kan svinge meget fra person til person. Budskabet er: Nyd solen med sund fornuft og lyt til din egen grænse. Men vær ikke bange for solen, der er en af de vigtigste kilder til sundhed!
D-vitamin og solens stråler
D-vitamin er et livsvigtigt vitamin, der dannes ved ophold i solen. Ved D-vitamin mangel stiger risikoen for en lang række af sygdomme. Hvis vores kroppe har nok D-vitamin til rådighed, sænker dette imidlertid blodtrykket og har i det hele taget stor betydning for vores kredsløb. D-vitamin styrker også vores immunforsvar, og vitaminet har hermed afgørende betydning for indre sundhed og balance. D-vitamin har altid været kendt for det vitamin, der hjælper kalken ind i knoglerne, men der er altså meget mere til sagen. Solen er den vigtigste kilde til vitaminet, og det anbefales derfor, at man hver dag udsætter sig selv for solens stråler. Tag tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret.