Sådan kan du blive en bedre løber
Drømmer du om at blive en bedre løber? At optimere dit løb og gøre løbeturen til en god oplevelse? Så er der en række kerneområder, du skal arbejde på, som kan være med til at give dig netop dette. Vi har samlet de bedste råd til, hvordan du kan blive en bedre løber og få succesoplevelser med din løbetræning.
1. Tag udgangspunkt i din løbeform
Mange har tendens til at starte alt for hårdt ud med deres løbetræning, hvilket kan ende ud i langvarige skader. Det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i din nuværende løbeform og tilpasser din træning derefter. Det er vigtigt med tålmodighed og accept af, at det tager tid at opnå den løbeform, du gerne vil have.
2. Husk at variere dine løbeture
Der er rigtig mange, der glemmer at variere i deres løbetræning. De løber den samme længde, den samme rute og den samme hastighed – men hvis du gerne vil udvikle dig, så skal du huske at variere dine løbeture, så kroppen bliver udfordret. Det kunne for eksempel være at planlægge noget intervalløb et par gange om ugen.
3. Tænk på løbeforholdene
På din løbetur er det også godt, at du overvejer en række vigtige forhold, der kan have en stor effekt på din løbetræning.
Først og fremmest er det vigtigt, at du husker at varme op. Hvis du starter alt for hårdt ud, imens kroppen stadig er kold, så øger du risikoen for, at du får skader. Start derfor løbeturen ud med mindst 10 minutters opvarmning med jog eller let løb.
Derudover er det også en god idé at overveje det underlag, du løber på. Det er allerbedst for kroppen at løbe på et blødt underlag såsom græs eller skovbunden, men husk stadig på at variere i det, så kroppen bliver styrket på forskellige måder.