Det kan være sundt at vaske sit hår uden shampoo og balsam

23 maj 2019
Kamilla Tolnø
Det kan være sundt at vaske sit hår uden shampoo og balsam

De fleste forbinder et bad med en god hårvask. Og at vaske sit hår er stort set umuligt uden shampoo og balsam. Eller hvad? Der er i de senere år kommet en sundhedstrend, som går ud på helt at boykotte de kommercielle produkter til hårvasken. I stedet kan man vaske sit hår udelukkende med naturprodukter eller kun med vand. Det siges, at det kan forandre håret og give et både sundere og flottere resultat. Ved at droppe shampoo og balsam slipper man nemlig for at bruge og optage de mange kemikalier, der bruges i moderne produkter. Selvom det virker som en radikal tanke helt at droppe produkterne i badet, kan det altså vise sig at være en både sund og klog beslutning.

Slip for kemikalierne

Hvis man læser bag på sin shampooflaske, er det formentlig kun en brøkdel af ingredienserne, som man kan udtale – eller ved hvad er. Det er altså en kendsgerning, at der bruges rigtig meget kemi i både shampoo og balsam, som ikke er godt for håret. Produkterne er designet og udviklet, så de føles gode at bruge, og håret kommer til at virke sundt – men det er det ofte ikke. Den blødgørende effekt i balsam har således ikke noget med sunde olier og næring at gøre, men derimod med en mængde silikonebaserede stoffer, der lægger sig uden på hårstråene.

Vask hår med naturprodukter

Når man dropper de kommercielle produkter, kan man gå over til at vaske med naturprodukter eller helt uden noget. På den måde kan man lade håret finde tilbage til sin naturlige olieproduktion, hvor det tager vare på sig selv. Man skal tænke på, at shampoo og balsam først er opfundet inden for de seneste 200 år, og vores krop er derfor udviklet til at klare sig selv. Når man bruger kemiske produkter, forstyrrer man den balance – og derfor kan det være en god idé at prøve at droppe dem.

Flere Nyheder