Nu er det blevet på tide at forlade det værtshus!

“Så er det vist ved at være tid til at komme hjem, kammerat!”

Hvis først man hører den besked fra enten en ansat, ejeren eller en dørmand på et værtshus, så er der ikke meget, der er til diskussion: så skal man ud, for beslutningen er blevet taget for en, og der er ikke noget til forhandling.

Havde man dog bare opdaget dette forud, før man fik beskeden, for ville det ikke bare være SÅ irriterende, hvis du ender med at vågne op i detentionen, måske en plet på straffeattesten og en stor bøde i ens lomme efter et besøg på et værtshus?

Så blev det pludselig en meget dyrere bytur, end der var kalkuleret med.

Er der så mulighed for, at man kan nå at standse sig selv, før det helt eskalerer, og man bliver diskussionlysten?

Det er meget svært at sige, for når man først er godt beruset eller bare blevet almindelig ubehagelig overfor andre, så kan det være svært at se, at man selv gør noget galt.

Derfor skal man tage den slags i opløbet, og det kan være svært nok i sig selv, men man kan lægge nogle regler for sig selv.

Hvis det handler om alkohol, kan man bemærke, når man bliver ikke bare mere kåd og snakkesagelig, men også får overskud til at tilnærme sig andre, man ikke kender. Her skal man holde inde igen.

Er klokken blevet mange, så behøver det ikke være ensbetydende med, at man fortsætter; det kan lige så vel være et tegn på, at man skal tage hjem, så man sparer de penge på brug på værtshuset.

Når du det punkt, hvor dit blik flakker, og din stemme bliver snøvlet, så er bestemt tidspunktet, man skal gå hjem.

Dog kan det klart være svært at gå hjem fra sådan et perfekt værtshus som amagerportvinstue.dk, hvis vi selv skal sige det.