Sundhed i hverdagen – med små skridt
Har du svært ved at finde tid og overskud til at leve sundt i hverdagen? Så kan du her få et par tips til hvorledes du med få, men effektive, tiltag kan ændre din daglige livsstil til det sundere. Det behøver nemlig ikke at være hverken svært, dyrt eller krævende at få bedre helse ind i tilværelsen.
Drik vand – og giv kroppen dens primære brændstof
Det er faktisk meget enkelt. Kroppen har brug for væske for at være i balance. Selv om du måske synes, at du indtager rigeligt med væske i form af kaffe, te, sodavand, saftevand eller energidrikke, er vand faktisk et sundere alternativ til flere af disse.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal sige farvel til din morgenkaffe eller din eftermiddags te – eller en sodavand, når du føler dig drænet for energi. Du bør blot være opmærksom på måske at skifte hver anden kop kaffe eller hver anden flaske sodavand ud med en tilsvarende mængde vand. Og skifter du alle sukkerholdige drikke ud med vand, vil du både kunne opnå et mere stabilt blodsukker niveau og måske endda et vægttab.
Spis frugt i stedet for slik
De lange eftermiddags timer på kontoret kan godt føles ekstra og særligt lange, når blodsukkeret rasler ned, og trætheden begynder at sætte ind. Her kan det være fristende at gå i slikskabet og tage hul på en rulle chokoladekiks – og måske drikke en cola dertil – for at få lidt energi.
Men de hurtige kulhydrater, som findes i slik og sodavand, kan gøre dit blodsukker ustabilt, og føre til dårlig fordøjelse samt overvægt, hvis du altid stiller den lille sult med disse fødevarer. Snup i stedet en banan eller et æble, og føl velvære i længere tid, samtidig med at du får fibre, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Mere skal der ikke til for at få mere sundhed ind i hverdagen!