Naturlige rutiner mod slidgigt
Få bugt med den ømme krop
Mange timer ved tastaturet eller andet fysisk arbejde resulterer for de flestes vedkommende i ømme hænder, skuldre, arme og nakke. Det kan være tegn på begyndende eller egentlig slidgigt, og det gør ondt! Men du kan gøre meget selv for at lindre smerten i det daglige med simple rutiner. Varme, naturmedicin og den rette balance mellem aktivitet og hvile er opskriften.
Naturen mod slidgigt
Uden præcis at vide hvilket virkningsstof, der er det afgørende, har hyben efterhånden fået førstepladsen på listen over naturlige kosttilskud, der virker effektivt mod slidgigt. Hyben fås både som pulver og som kapsler. Kapslerne er blot en indpakket form af pulveret, som ikke smager af noget, mens pulverformen smager af hyben og kan bruges på forskellige måder: Som te, på yoghurt eller i smoothies. Mange grøntsager er en anden vigtig ingrediens i din daglige kost, hvis du gerne vil reducere ømheden i din slidgigt. Får du medicin mod slidgigt, bør du naturligvis konsultere din læge omkring din kost og evt. kosttilskud som hyben.
Skab gode rutiner!
Slidgigt kan ikke lide kulde, så varmepuder, omslag og lunt tøj vil altid hjælpe på gigtramte områder. Start morgenen med en varmepude i nakken, mens du spiser morgenmad, eller slut dagen på et varmetæppe inden sengetid – du vil mærke en stor forskel på dine gigtområder. Sørg for at skabe en sund balance mellem bevægelse og hvile. Du skal holde din krop i gang, men aldrig overanstrenge den i for lang tid ad gangen. Hvis du har muligheden for det, er vekslen mellem hvile og aktivitet det optimale, og pres kun din krop, hvis du ved, at du har mulighed for at hvile dig bagefter. Det handler om at mærke efter og om at skabe en hverdag, hvor din gigtpleje indgår som en naturlig del.